Opskrift på boller i karry
- for 3 dage siden
- 1 min læsning

Sådan laver du boller i karry
Vi elsker klassisk dansk mad på Frank's Kro. Og en af vores absolutte favoritter derhjemme er boller i karry. En ret der bare altid er et hit ved middagsbordet.
Det er faktisk relativt simpelt, at lave retten derhjemme. Farsen kan også sagtens røres sammen dagen inden, for at aftensmaden er endnu hurtigere at lave.
Ingredienser (Kødbollerne):
500 gram hakket gris
1 hakket løg
0,5 dl fløde
1 æg
1 tsk salt
Lidt kværnet peber.
Ingredienser (Karrysovsen):
Lidt smør
Karry
3 dl piskefløde
Maizena
Jasminris
Fremgangsmåde:
Hele farsen røres sammen og sættes på køl i ca. 30 min.
En gryde med vand og lidt salt koges op og kødbollerne formes i passende størrelser og simrer til de er færdige.
De er kogt færdige, når de lægger sig i overfladen af vandet.
Lad kødbollerne hvile i det lune vand.
I en anden gryde smeltes 1 spsk smør og et par spsk karry.
Det er vigtigt at få ristet karry lidt af inden, så smagen udvikler sig.
Ca 3 dl af væsken fra kødbollerne samt 3 dl piskefløde hældes i karryblandingen, og koges igennem.
Massen jævnes med lidt maizena, udrørt i vand.
Når konsistensen er som ønsket, smages karrysovsen til med salt, evt lidt mere karry, chili og sukker.
Kødboller kommes i den varme karrysovs og serveres rygende varme med kogte ris.
Man kan også servere mangochutney til. Nogle kan lide koriander, ananas, peanuts osv.
Det gør man lige præcis som man ønsker.
Velbekomme!
Kunne du bruge opskriften? Så send den også lige til en ven, der kunne have glæde af den.


