top of page

Opskrift på flæskestegssovs

  • Forfatters billede: Frank Svärd
    Frank Svärd
  • for 3 dage siden
  • 1 min læsning

Flæskesteg med brun sovs og kartofler.

Her får du opskriften på hjemmelavet flæskestegssovs


Flere af vores gæster roser vores sovs, og har spurgt til hvordan vi laver den. Derfor deler vi nu opskriften på vores legendariske flæskestegssovs.


En god sovs opnår man nemmest ved at have en god sky/fond.


Hvis man f.eks. laver flæskesteg eller andesteg, så er der en masse god stegesky til sovsen. Det ligger i bunden af bradepanden når stegen er færdig, og må endelig ikke kasseres, hvis I påtænker at lave sovs.


Denne opskrift er til 4 personer.


Ingredienser:

1/2 liter stegesky

1/2 liter piskefløde

1-2 spsk ribsgelé

Sovsekulør

Salt/peber

Maizena til jævning


Fremgangsmåde

  1. Fjern så meget fedt fra stegeskyen som muligt. Hvis der er for meget fedt i skyen, så kan sovsen skille.

  2. Skyen og piskefløden bringes i kog og smages til med ribsgelé, salt/peber.

  3. Sovsen jævnes med maizena til ønsket konsistens og tages herefter af varmen.

  4. Justér farven på sovsen med kulør. OBS! Undgå at overdosere kuløren og koge sovsen for længe efter der er kommet kulør i. Kulør smager ikke særlig godt hvis der er for meget i.


Velbekomme!


Kunne du bruge opskriften? Så send den lige til en ven, der kunne have glæde af den.

bottom of page